Bevaringsværdigt hus blev jævnet med jorden - nu politianmelder kommunen ejeren

Et bevaringsværdigt hus i Lille Næstved blev revet ned i slutningen af december. Næstved Kommune vil nu politianmelde ejeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I slutningen af december blev et bevaringsværdigt hus på Susåvej 3 i Næstved jævnet med jorden. Det skete på trods af, at Næstved Kommune havde givet ejeren afslag på nedrivningen.

Ifølge ejeren var ejendommen i så dårlig stand, at det var nedstyrtningstruet. Alligevel afviste Næstved Kommune ansøgningen, da huset er bevaringsværdigt af hensyn til karakteren af lokalmiljøet. Huset var nemlig et af de få tilbageværende huse fra den gamle landsby Lille Næstved. Derudover mente Næstved Kommune, at huset umiddelbart synede velbevaret.

quote Ejeren har revet et hus ned, som han har fået at vide, at han ikke måtte rive ned

Jens Bach, centerchef i Næstved Kommune

Kommunen forsøgte at standse arbejdet med huset ved at give et påbud. Arbejdet blev kortvarigt stoppet, men en gravemaskine fortsatte senere på dagen med at fjerne tag og vægge på huset.

VIDEO: Se privatoptagelserne fra huset, der blev revet ned, selvom det var bevaringsværdigt.

Nu vil kommunen politianmelde ejeren.

- Der er tale om to forhold. 

- Ejeren har revet et hus ned, som han har fået at vide, at han ikke måtte rive ned, og så er han fortsat med at arbejde på det, selvom kommunen udstedte et standsningspåbud, siger Jens Bach, centerchef i Næstved Kommune.

Læs også
Kommune gav afslag på nedrivning - nu er bevaringsværdigt hus jævnet med jorden
Læs også
Kommune gav afslag på nedrivning - nu er bevaringsværdigt hus jævnet med jorden

Centerchefen fortæller, at kommunen har fået ejerens forklaring på, hvad der er sket, men ud fra hvad man har set på stedet, lyder det ikke rigtigt. Derfor overdrager de nu sagen til politiet.

Center for Plan og Miljø forventer at indstille til de politiske udvalg, at ejerene skal pålægges at opføre et hus i samme stil som det gamle.

Styrtede sammen da tag blev fjernet

Ejeren af huset har tidligere forklaret til TV2 ØST, at huset styrtede sammen i forbindelse med, at man var ved at fjerne taget. Han fastholder, at han har overholdt afgørelsen om ikke at rive huset ned, og at han har respekteret standsningspåbuddet fra Næstved Kommune.

Læs også
Bevaringsværdigt hus revet ned - nu risikerer ejer bødestraf
Læs også
Bevaringsværdigt hus revet ned - nu risikerer ejer bødestraf

Hvis politianmeldelsen ender med et retslig efterspil, kan ejeren af huset se frem til en bødestraf. Det mener professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh. 

TV2 ØST har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra husets ejer, som ikke har ønsket at stille op til interview.

Ejeren har tidligere oplyst til TV2 ØST, at han vil bygge et nyt hus på grunden i samme stil som det gamle.

Sådan så huset på Susåvej 3 ud inden, det blev revet ned.
Sådan så huset på Susåvej 3 ud inden, det blev revet ned.



Nyhedsoverblik