Bevæbnet røver slog til mod Netto og stak af på cykel

Netto på Snerlevej i Næstved blev her til morgen udsat for røveri. En mand bevæbnet med en pistol truede en ansat til at udlevere penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røveriet fandt sted kort før klokken 7.30, da en af butikkens ansatte var på vej på arbejde.

- Den ansatte bliver truet med en pistol, da personen er på vej ind ad personaleindgangen, og røveren følger med ind, siger vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

I butikken truer gerningsmanden sig til at få udleveret en endnu ukendt pengebeløb. Herefter kører han væk fra stedet på cykel.

Politiet efterlyser vidner

Politiet håber nu at undersøgelser af gerningsstedet kan føre dem nærmere gerningsmanden. Eksempelvis skal overvågning fra stedet ses igennem.

Samtidig hører politiet gerne fra vidner, der kan have set røveren forsvinde eller på andre møder have oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

 

Signalement

Den mandlige røver beskrives som værende:
  • 170-175 centimeter høj
  • Normal af bygning
Han var iført:
  • Sort jakke med hætte
  • Sort halskrave eller tørklæde over munden
  • Mørkeblå bukser med strømper trukket op over buksebenene
  • Røde Nike sko
  • Solbriller
  • Medbragte en sort meget tung rygsæk med flere lommer 

 

 

 


Nyhedsoverblik