Beboerne i Næsby kæmper for fibernet

Næsby Bylaug vil have fibernet til Næsby og omegn. Indtil nu har 154 huse sagt ja tak til tilbuddet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne i Næsby og omegn døjer med en dårlig internetforbindelse. 

Nu forsøger Næsby Bylaug derfor at samle opbakning til at få fibernet lagt ind i husene i Næsby, Tyvelse, Åsø og Vrå. 

Gymnasielæren Jesper Gersholm støtter initiativet, for han ved om nogen, hvordan det er at leve med dårligt internet.

-  Istedet for at nyde, at man bor ude på landet, så kommer man til - ikke fortryde - men bande en lille smule over, at man bor for enden af kobberkablet, siger Jesper Gersholm, som har boet i Næsby i 10 år. 

Ønsker at arbejde hjemmefra 

Fibernettet skal leveres af Fibia, og det kan give en hastighed på minimum 15 Mbit. Og det kan gøre en stor forskel for beboerne i Næsby og de andre lokalområder. 

- Når folk skal sælge deres huse, så vil det være nemmere. Du vil kunne sidde og arbejde hjemme med samme høje hastighed, som man gør de steder, hvor der er fibernetforbindelser i byer og andre steder, siger Frank Hagerup, som er oldermand i Næsby Bylaug. 

Siden juni har 154 hustande sagt ja tak til tilbuddet om fibernet. Målet er dog 170 tilmeldinger, før Fibia går i gang med gravearbejdet. 


Nyhedsoverblik