Basketherrer åbner året med sejr

Team FOG Næstveds basketherrer fik skudt året godt i gang, da de søndag vandt over Sisu i Gentofte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

2016 begyndte med en sejr til Næstveds bedste baskethold. Team FOG mødte søndag Sisu på holdets hjemmebane i Gentofte og tog derfra med en sejr på 84-76.

Der stod 41-43 til Næstved, da halvdelen af kampen var spillet, men sydsjællænderne trak altså fra og fik årets første sejr med hjem.

For Team FOG blev Troy Franklin topscorer med 18 point, mens Zivojin Grubovic fik flest bolde i nettet for Sisu og lavede 21 point.

TV ØST/ritzau/