Aula får blandet modtagelse hos forældre - har skabt flere problemer

Fladsåskolen har testet det nye it-system Aula siden sommerferien, og reaktionerne på Forældreintras afløser er blandede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag skifter de fleste folkeskoler it-systemet Forældreintra ud med det nye system Aula.

På Fladsåskolen i Mogenstrup har forældre og lærere benyttet systemet siden august, og de melder om både positive og negative erfaringer med det nye system.

quote Der er nogle småfejl

Lars Petersen, far, Fladsåskolen.

- Der er nogle ting, der virker godt, og der er andre ting, der godt lige kunne tåle et kig mere, fortæller Bo Grange, der har børn på skolen syd for Næstved.

- Blandt andet hvis der er vedhæftet en fil, så kan man ikke bare gå ind og åbne den fil.

Aula
Læs også
Flere kommuner udskyder Aula - som at håndtere sikkerhed med bind for øjnene
Aula
Læs også
Flere kommuner udskyder Aula - som at håndtere sikkerhed med bind for øjnene

- Så skal man sådan loade den ned på sin telefon, og så læse det den vej. Det er lidt bøvlet, siger Bo Grange.

Besværligt at lære nyt

En anden far, Lars Petersen, synes ikke, at Aula er en forbedring af skolernes kommunikation. Han mener, der er for mange forskellige steder, han skal finde information om sine børn.

- Man skal ind på to-tre platforme for at finde ud af, hvad det er, ungerne skal den kommende uge, og det gør det mere besværligt, siger han og peger på, at det nye system har skabt problemer, fordi det er nyt for lærerne.

Aula
Læs også
Derfor skifter skolerne til Aula
Aula
Læs også
Derfor skifter skolerne til Aula

- Der er nogle småfejl, hvor der også nogle gange er kommet nogle fællesbeskeder til rigtig mange forældre, hvor det kun skulle være møntet på en enkelt klasse, så er det kommet på en hel årgang. Men det er begynderfejl, de skal også have lov til lige at lære det, siger Lars Petersen.

Det er ikke kun lærerne, der skal tage et nyt system i brug.

Artiklen fortsætter under billedet.

I denne uge erstatter Aula it-platformen Forældreintra på de fleste danske folkeskoler.
I denne uge erstatter Aula it-platformen Forældreintra på de fleste danske folkeskoler. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Forældrene skal også vænne sig til at bruge Aula i stedet for Forældreintra, og det kan godt være svært.

- Nu har vi været vant til Forældreintra, og det kan vi bare, det sidder på fingrene, og lige pludselig så skal vi til at lære noget nyt, og det er det, der er det svære, siger Marie Petersen.

Hverken nemmere eller sværere

Søren Blak, der er formand for skolebestyrelsen på Fladsåskolen, synes ikke, at der er den store forskel på Forældreintra og Aula.

quote Vi håber selvfølgelig, at der kommer mere funktionalitet med tiden

Søren Blak, bestyrelsesformand, Fladsåskolen.

Den største forskel er i hans øjne, at Aula er en mere moderne platform.

- Jeg synes ikke, det er blevet nemmere, det er heller ikke blevet sværere, jeg synes bare, at det er en mere tidssvarende platform, og et bedre design, siger Søren Blak.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Blak, formand for skolebestyrelsen på Fladsåskolen.
Søren Blak, formand for skolebestyrelsen på Fladsåskolen. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Han håber på, at systemet bliver opdateret, så også indholdet kører bedre end det gjorde i Forældreintra.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer mere funktionalitet med tiden, men jeg synes egentlig, at det er en positiv oplevelse, vi har haft, siger bestyrelsesformanden.

Fladsåskolen er en af de 24 pilotskoler, der har brugt Aula siden sommerferien.

 


Nyhedsoverblik