Arena Næstved afholder kvalkampe i EM i basketball

Herrelandsholdets kommende EM- kvalifikationskampe skal spilles i Arena Næstved. Et nyt samarbejde sikrer basketlandskampe i arenaen de næste tre år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De dygtigste dunkere kommer til Næstved, når det danske herrelandshold i basketball til september skal spille to af deres EM-kvalifikationskampe i Arena Næstved.

Det oplyser Arena Næstved i en pressemeddelelse.

Forbundet glæder sig til at afvikle kommende landskampe i den nye arena.

- Vi glæder os rigtigt meget til at vise landsholdet frem i Sydsjælland og til at bidrage til den positive udvikling basketball oplever i Næstved. Med den nye arena og den flotte tilskueropbakning der er i Næstved, er jeg sikker på at det bliver en fantastisk ramme om to kampe på højt internationalt niveau, udtaler Rasmus Winkel, direktør i Danmarks Basketball-Forbund.

I Arena Næstved, hvor man allerede har afviklet blandt andet VM kvindehåndbold, EM-kvalifikationskampe med de danske håndbolddamer, ser man også frem til samarbejdet.

- Til alle begivenheder har vi oplevet en helt fantastisk opbakning og stemning på tribunerne, og det er jeg sikker på, at vi også kommer til at give basketlandsholdet, når de skal spille deres kampe her, udtaler eventchef i Arena Næstveds, Randy Thybo.

Der skal spille tre EM-kvalifikationskampe på hjemmebane i september, hvor to af dem spilles i Arena Næstved.

  • Den 10. september mod Tyskland
  • Den 17. september mod Østrig

Landskampen den 3. september mod Holland bliver spillet i Forum Horsens, som har lagt gulv til de sidste par års landskampe. Billetsalget til kampene starter til august.


Nyhedsoverblik