Anklager kræver livstid til den 23-årige efter dobbeltdrab i Sorø

Anklageren argumenterer for livstid til den 23-årige, der er kendt skyldig for dobbeltdrabet i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anklager Jeanette Wincentz Andersen  krævede i dag den strengeste straf, livstid, til den 23-årige, der i dag blev kendt skyldig i dobbeltdrabet i Sorø sidste år.

Den 23-årige stirrede lige ud i luften, mens anklageren læste op.

Anklageren mener ikke, der er nogen formildende omstændigheder. Det er omvendt skærpende, at der er tale om en planlagt handling med et skarpladt våben og en dunk benzin.

Han skal også dømmes for besiddelsen af pistolen, som giver et års fængsel. Hun kan ikke se, at dommen skal blive mindre end livstid og henviser til en række domme.

Har aldrig været straffet før

Mentalundersøgelsen af den 23-årige viser, at han er egnet til straf. Han er begavet inden for normalområdet. Han er i lære hos en smed. Han har aldrig været i psykiatrisk eller psykologisk behandling.

Den 23-årige er desuden ustraffet.

20-årig betegner sin opvækst som hård

Den 20-årige er tidligere idømt to betinget domme for vold. Han har også fået en bøde for tyveri.

Han stammer fra oprindeligt fra Midtsjælland. Efter moderens død, da han var seks år gammel, flyttede han med sin far til Lolland. Da han var teenager flyttede de tilbage til Midtsjælland.

Herefter flyttede den 20-årige hjem til sin farmor og farfar efter konflikter med sin far. Han betegner sin opvækst som hård, fordi faderen var misbruger af amfetamin. Han tager en HF og vil gerne være flymekaniker.

Der er en mentalundersøgelse af den 20-årige. Han er ikke sindssyg og normalt begavet.

Forsikringsselskabet TopDanmark ønsker desuden 115.000 kroner i erstatning for bilen, der blev brændt af ved grusgraven nær Sorø.


Nyhedsoverblik