Alle strande i Næstved er badeklar

For første gang i seks år kan borgere i Næstved med ro i sindet hoppe i vandet på alle kommunens fem strande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem offentlige badestrande i Næstved Kommune er nu udstyret med karakteren "excellent" i EU's årlige badevandsrapport, der bliver offentliggjort i dag onsdag klokken 12.00. 

Det er første gang i seks år, at alle kommunens badestrande får topkarakter. 

- Vi er naturligvis utroligt glade for, at vi igen kan bade ved alle vore strande. Det er aldrig sjovt at fraråde badning ved vores strande, men når det er sagt, så vil vi hellere fraråde badning en gang for meget end en gang for lidt, lyder det i en pressemeddelelse fra Margrethe Pedersen, som er vandmedarbejder i Center for Miljø og Natur.

De fem offentlige strande i Næstved Kommune er Bjørnebæk Strand, Strandgård Strand ved Klinteby, Vesterhave Strand, Enø Strand og Dragsbjerg Strand før Enø Overdrev.

Forurenet i 2011

Siden 2011 har badning på Dragsbjerg Strand og Strandgård Strand været frarådet på grund af forureninger i badevandet. 

På Dragsbjerg Strand og Strandgård Strand blev badning frarådet, efter der blev fundet forurening i vand i 2011. De prøver er gældende i fire år, derfor er det først i år, at Næstved Kommune kan byde badegæster velkomne på alle kommunens offentlige strande.

Du kan se et kort over badestrandene og vandkvaliteten her.


Nyhedsoverblik