Ældre mentorer skal hjælpe unge på ret kurs

Unge i Næstved kan snart få hjælp af en såkaldt talentspejder til at finde deres skjulte styrker og ressourcer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt projekt bliver snart søsat i Næstved Kommune.

Det skal hjælpe unge, der ikke er uddannelsesegnede, til at finde ud af, på hvilke områder de har styrker og kompetencer.

quote Vi tester, hvilke typer intelligenser de unge har

Annette Raunsholt, konsulent på Sjælland, Talentspejderne.

Annette Raunsholt, der er konsulent hos Landsforeningen Talentspejderne, begynder i næste uge at oplære de første talentspejdere i Næstved, så de syv voksne bliver klar til at hjælpe unge med at finde den rigtige vej videre i livet efter 9. klasse.

- Mentoren er en voksenperson, som er meget opmærksom på, hvilken retning, den unge skal, fortæller hun.

Finder de skjulte kompetencer

Annette Raunsholt forklarer, at et mentorforløb hos Landsforeningen Talentspejderne skal give de unge mere selvtillid og selvbevidsthed.

- Det er et program, hvor man bliver meget opmærksom på sine kvaliteter, og hvor man også får udviklet nogle nye kvaliteter, siger hun og fortsætter:

- Vi tester, hvilke typer intelligenser, de unge har, og det kan være, man scorer virkelig højt på musikalitet eller kreativitet, siger Annette Raunsholt.

Læs også
Sårbare unge samles i særlig klasse - de får højere karakterer
Læs også
Sårbare unge samles i særlig klasse - de får højere karakterer

- Måske har man også nogle helt utroligt gode sociale kompetencer, som måske heller ikke lige er det, der på den måde lægges mærke til i skolen.

Mentorordningen er målrettet nogle af de elever, der i skolen ikke bliver vurderet uddannelsesparate.

- Skolen er meget boglig i øjeblikket, så der kan være nogle, der hurtigt kan føre sig hægtet af.

- Men det kan være de har nogle kompetencer, som ikke efterspørges i så høj grad i skolen. Vi kan udvikle nogle af de kvaliteter, så de bliver uddannelsesparate, siger konsulenten, siger Annette Rauslund.

Mentorer fra erhvervslivet

I Næstved Kommune er de syv kommende mentorer for Landsforeningen Talentspejderne fundet i det private erhvervsliv. Der er blandt andet mentorer fra bankverdenen og byggebranchen.

Læs også
Ung iværksætter startede netbutik i sin stue - nu er den solgt for 17,5 millioner
Læs også
Ung iværksætter startede netbutik i sin stue - nu er den solgt for 17,5 millioner

Et forløb hos talentspejderne løber over 24 møder, hvor den unge mødes med sin mentor og går gennem et fastlagt program, hvor der gennemføres en række opgaver, træning, spil og samtaler om den unges udvikling og fremtid.

Hvis man er interesseret i et forløb hos Landsforeningen Talentspejderne, skal man henvende sig til en lærer på sin skole. Det er nemlig dem, der kan henvise til et mentorforløb.


Nyhedsoverblik