Ægtepar overrasket af hjemmerøver midt om natten

Et ægtepar blev natten til lørdag truet til at udlevere penge i deres hjem på en adresse Bag Bakkerne i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til lørdag fik et ægtepar fra Næstved sig en grim overraskelse.

Kort før klokken halv tre brød en mand ind i deres hjem på vejen Bag Bakkerne, hvor han truede sig til at få udleveret penge.

Manden tog efterfølgende flugten i retning mod Østre Ringvej.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen klokken 2.33.

Vagtchef Anders Dahl oplyser lørdag til TV2 ØST, at man endnu ikke har anholdt nogen i sagen, men at man er interesseret i at høre fra vidner, der har oplysninger i sagen.

Signalement af gerningsmand

  • Mand
  • Ikke etnisk dansk af udseende
  • 180 centimeter høj
  • Spinkel
  • Sorte øjenbryn.
  • Talte dansk med accent
  • Iført mørk jakke, buks og sort, strikket hue med logo, blåt mundbind og blå gummihandsker.

Ifølge politiet har ofrene for forbrydelsen ikke lidt fysisk overlast.

Gerningsmanden slap afsted med et "mindre kontantbeløb".

Har man oplysninger i sagen kan de indgives til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon: 1-1-4.


Nyhedsoverblik