77-årig forsvandt fra plejecenter - nu er hun fundet i god behold

Politiet igangsatte onsdag en større eftersøgning efter en kvinde, der var gået fra sit hjem i Herlufmagle.

Politiet bad onsdag om hjælp til at finde en 77-årig kvinde, der var gået fra sit hjem på plejecenteret Birkevang i Herlufmagle.

- Hun er sidst blevet set klokken 03.00 i nat, og i princippet kan hun være over hele byen, sagde vagtchef Anders Dahl fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han oplyste, at politiet ledte efter hende med flere patruljer i området. 

Klokken 12.11 onsdag kunne politiet så oplyse på Twitter, at kvinden var blevet fundet i god behold.

Opdatering:
Artiklen er opdateret med informationer om, at Anne-Lise er fundet igen.