42-årig anholdt for hjemmerøveri i Næstved

Et ældre ægtepar på 87 og 82 år var udsat for et hjemmerøveri i begyndelsen af september. Nu har politiet anholdt en mand i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge mænd brød ind i et ældre ægtepars hjem i Næstved sent om aftenen den 7. september.

Indbrudstyvene blev dog overrasket af husets 87- og 82-årige beboere, og det fik de to unge mænd til at trække en kniv.

De truede ægteparret, gennemsøgte huset og slap afsted med et mindre pengebeløb.

Nu er der, knapt en måned senere, gennembrud i sagen. 

Politibil.jpg
Læs også
Hjemmerøvere i Næstved truede med kniv: Politiet efterlyser vidner
Politibil.jpg
Læs også
Hjemmerøvere i Næstved truede med kniv: Politiet efterlyser vidner

Én gerningsmand anholdt

Mandag formiddag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt en mistænkt i sagen.

Det er en 42-årig mand fra Næstved.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag.

Da der angiveligt stadig er en gerningsmand på fri fod, vil forhøret formodentlig foregå bag lukkede døre.

 


Nyhedsoverblik