38-årig tiltalt for vanrøgt af hustru

Gennem 10 år har en 38-årig mand ifølge anklagerne mishandlet sin hustru, der blandt andet skulle være blevet pisket med ledning, slået og truet med kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde fra Holmegaard ved Næstved er blevet udsat for særdeles grov mishandling over 10 år, hvis anklagerne mod hendes mand står til troende.

Sjællandske skriver, at hendes 38-årige mand ifølge anklageskriftet skal have både slået hende, sparket hende, bidt hende og pisket hende med en ledning. Dertil kommer, at han tilsyneladende også har holdt en kniv op for hendes mave, da hun var gravid i 2004-2005, og at han kastede en tallerken i hovedet på hende under anden graviditet et års tid senere.

Episoderne er bare nogle af de ting, anklagemyndigheden vil forsøge at få ham dømt for. Der er rejst tiltale efter 3 paragraffer, som dækker over vanrøgt, legemsangreb af særlig farlig karakter og trusler.

Retten i Næstved behandler sagen 27. august.


Nyhedsoverblik