En 31-årig mand sidder næste uge tiltalt i retten i Næstved for at have forsøgt at true tre forskellige kvinder i Skælskør til telefonsex.
Over nettet skulle den tiltalte flere gange have opfordret en kvinde til telefonsex, men da hun gentagne gange afslog tilbuddet truede han pludseligt med at finde ”afslørende” ting om kvinden og hænge hende ud på internettet.
I et andet forhold er manden tiltalt for at ville offentliggøre billeder af en kvinde på nettet, fordi hun i en chat afslog at have sex med manden. Den tiltalte truede også kvinden med at sende rockere til kvindens bopæl.
Manden er også tiltalt for at have sendt et blufærdighedskrænkende billede af sin penis til en af kvinderne.