26-årig kvinde varetægtsfængslet for drab

En 26-årig kvinde er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet for mandag aften at have knivdræbt sin 26-årige ekskæreste i Fensmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indtil 19. december skal en 26-årig kvinde sidde varetægtsfængslet. Det har Retten i Næstved tirsdag eftermiddag besluttet ved et grundlovsforhør. Her blev den 26-årige kvinde fremstillet sammen med sin 24-årige veninde - sigtet for at have knivdræbt en 26-årig mand i Fensmark mandag aften.

Drabet skete ved 22.30-tiden på en parkeringsplads ved Ardagh Glas, der holder til i det tidligere Holmegaard Glas' bygninger. Den 26-årige mand blev stukket med en kniv i hjertet og blev konstateret død ved ankomsten til hospitalet.

Nægter sig skyldige

Tidligere tirsdag kunne politiet endnu ikke pege på noget motiv for drabet, men en teori går på, at det skyldes jalousi, idet den 26-årige kvinde og den dræbte er ekskærester. Ifølge efterforskningsleder fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, var den 24-årige veninde næppe med til at føre kniven. Hun blev løsladt efter grundlovsforhøret.

Begge kvinder har nægtet sig skyldige i drab, men den 26-årige har erkendt at have stukket den 26-årige mand for at skræmme ham. 


Nyhedsoverblik