Nyhedsoverblik

26-årig mand sigtet for drabsforsøg på kæreste

En 26-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg mod sin kæreste, fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Næstved lørdag klokken 13.

En 26-årig mand er sigtet for at have udsat sin kæreste for drabsforsøg ved at have udsat hende for et knivstikkeri.

Det oplyser Bo Georg Petersen, der er vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Mandens kæreste, en 19-årig kvinde, blev udsat for knivstikkeri og er blevet stukket flere steder på kroppen.

Hun er indlagt, men uden for livsfare.

Knivstikkeriet fandt sted i parrets fælles hjem i Vordingborg.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 01.48 natten til lørdag.

- En nabo, som hun flygter over til, anmelder det til politiet, siger vagtchefen.

Efterfølgende bliver manden anholdt.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved lørdag klokken 13.