20-årig bilist omkommet efter sammenstød med traktor

En 20-årig mand har mistet livet, efter en bil og en traktor koliderede på Skelbyvej. Det bekræfter politiet over for TV ØST

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 20-årige mand fra Sydsjælland mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil og kørte over i modsatte vejbane, hvor han kolliderede med en traktor, der var på vej den anden vej. 

Det bekræfter Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi over for TV ØST.

Den 20-årige bilist kom slemt til skade og omkom efterfølgende på ulykkesstedet. 

- Han kommer meget alvorligt til skade og bliver erklæret død af en læge derude på stedet, siger vagthavende, der fortæller, at de pårørende er underrettet.

Vejen er spærret

Uheldet skete på Skelbyvej rute 239 nord for Skelby.

Siden ulykken har vejen været spærret mens politi og redning arbejdede på stedet. 

- De arbejder stadig derude, det tager lidt tid at få traktoren væk derude fra, siger vagthavende.

Her er ulykken sket:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik