2 kvinder sigtet for at knivdræbe mand ved glasværk

2 kvinder er blevet sigtet for at have knivdræbt en 26-årig mand i en virksomhed i det tidligere Holmegaard Glasværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 kvinder på 26 og 24 år er blevet anholdt for drabet på en 26-årig mand på parkeringspladsen foran virksomheden Ardagh Glass, der bor i bygninger, der tidligere blev brugt af Holmegaards Glasværk i Fensmark.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, efter de hele natten har efterforsket drabet.

Den 26-årige mand blev klokken 22:27 mandag aften stukket med en kniv i hjertet, og blev konstateret død ved ankomsten til hospitalet.

Dræbt af ekskæresten

Efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger at det stadig er for tidligt at sige noget om motivet til drabet. Politiet har dog en teori om, at det kan have baggrund i jalousi.

- Den 26-årige mand har tidligere været kæreste med den ældste af kvinderne. Hun har ikke erkendt drab, men erkender, at hun stak ham med en kniv med det formål at skræmme ham, siger efterforskningslederen  til TV2 ØST.

Politiet vil først senere på dagen, om også den 24-årige kvinde, der var til stede ved drabet, også skal fremstilles i grundlovsforhør.

- Den 24-årige kvindes rolle er ikke klarlagt. Men hun har næppe været med til at føre kniven, siger Søren Ravn-Nielsen.


Nyhedsoverblik