19-årig fængslet for forsøg på voldtægt af jævnaldrende pige

En ung mand nægter sig skyldig i forsøg på voldtægt. Den påståede forbrydelse fandt sted natten til onsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 19-årig mand er ved Retten i Næstved blevet varetægtsfængslet i tre døgn. Han er sigtet for forsøg på voldtægt af en jævnaldrende pige.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi. Den påståede forbrydelse fandt sted natten til onsdag.

Politiet anholdt fredag efterfølgende den 19-årige, og han blev fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Her besluttede dommeren, at der var grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

Politiet har endnu ikke ønsket at oplyse flere detaljer i sagen.

Den unge mand nægter sig skyldig.

/ritzau/TV ØST/

 

 


Nyhedsoverblik