17.000 ødelagte skraldespande - Næstved Kommune vil holde skraldefirma ansvarlig

Remondis er ifølge kommunen skyld i, at skraldespandene er blevet ødelagt. En regning udestår for nye spande, så genbrugspap ikke ødelægges i regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Næstved Kommune står man overfor en udskiftning af de større. 17.000 skraldespande skal skiftes ud. Det skal de, fordi skraldespandene er gået i stykker.

Nærmere bestemt er det 17.000 affaldsbeholdere til papir og pap, som kommunens borgere har stående – der nu skal skiftes ud.

Sagen blev i første omgang fortalt af Sjællandske.

Jette Jungsberg, teamleder Klima, Miljø og Affald i Næstved Kommune, forklarer til TV2 ØST, at skaderne på skraldespandene gør, at det papir og pap, som borgerne sorterer, risikerer at blive ødelagt.

- Fordi skraldespandene er blevet ødelagt, så trænger der vand ind i beholderne, sådan at det er svært at genanvende papir og pap, siger hun og tilføjer:

- Når pap og papir bliver fugtig, bliver genanvendelsen dårligere, og det ønsker vi ikke.

Jette Jungsberg, teamleder Klima, Miljø og Affald i Næstved Kommune, forklarer til TV2 ØST, at skaderne på skraldespandene gør, at der kan trænge vand ind, så det ødelægger det genbrugspap og -papir, som borgerne har sorteret.
Jette Jungsberg, teamleder Klima, Miljø og Affald i Næstved Kommune, forklarer til TV2 ØST, at skaderne på skraldespandene gør, at der kan trænge vand ind, så det ødelægger det genbrugspap og -papir, som borgerne har sorteret. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Næstved Kommune har i flere tilfælde fået afvist læs med genbrugspapir og -pap, fordi det var for vådt.

- Det er en lille del af det, men det er brandærgerligt, når borgerne er gode til at sortere, fortæller Jette Jungsberg.

Uenighed endt i retsopgør

Ifølge Næstved Kommune er det selskabet Remondis, der har opgaven med at afhente affaldet, som er skyld i de beskadigede skraldespande.

quote Omvendt kan vi ikke acceptere, at kommunens borgere sorterer i papir og pap – og at det ikke kan blive genanvendt

Jette Jungsberg, teamleder, Næstved Kommune

Kommunen mener, at beholderne er blevet udsat for en meget hård behandling, som har ødelagt spandene.

- Beholderne er blevet ødelagt i forbindelse med tømning. Derfor har vi rejst en sag mod Remondis om erstatning af de her beholdere – og den er endt i en voldgift. Vi forventer en afgørelse i første halvår af i år, siger Jette Jungsberg.

Næstved Kommune mener, at beholderne er blevet udsat for en meget hård behandling, som har ødelagt spandene. Ødelæggelsen består i det hak, som spanden har fået i øverste kant, så regnvand ikke bliver holdt ude.
Næstved Kommune mener, at beholderne er blevet udsat for en meget hård behandling, som har ødelagt spandene. Ødelæggelsen består i det hak, som spanden har fået i øverste kant, så regnvand ikke bliver holdt ude. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Selvom sagen ikke er afgjort, har Næstved Kommune alligevel besluttet at udskifte de knap 17.000 skraldespande.

- Vi skiftede beholdere i 2018, og vi havde en forventning om, at de ville have en levetid på ti år, siger Jette Jungsberg og tilføjer:

- Omvendt kan vi ikke acceptere, at kommunens borgere sorterer i papir og pap – og at det ikke kan blive genanvendt optimalt, så derfor udskifter vi dem nu til nogle nye.

Læs også
Deadline er i morgen - men kun én kommune når i mål med ny affaldssortering
Læs også
Deadline er i morgen - men kun én kommune når i mål med ny affaldssortering

Næstved Kommune ønsker ikke at oplyse, hvor stor et erstatningskrav, der er tale om.

Remondis vil ikke udtale sig, mens sagen står på, men oplyser til TV2 ØST, at de forlængst har ændret skraldebilerne, så de behandler skraldespandene mere nænsomt.

De 17.000 skraldespande kan omsmeltes til nye skraldespande. På den måde kommer de nye beholdere til at bestå af minimum 85 procent genanvendt plast.

Ifølge Jette Jungsberg vil de nye skraldespande været kørt ud til borgerne inden udgangen af februar måned.



Nyhedsoverblik