¨

Sydmotorvejen genåbnet efter voldsom ulykke

Sådan så det ud, da nedrivningen af den ødelagte motorvejsbro i Rødby for alvor tog fart. Foto: Per Rasmussen

Sydmotorvejen er genåbnet, efter at have været lukket mere end et døgn efter en voldsom færdselsulykke. En motorvejsbro er nu blevet revet ned.

Sydmotorvejen er nu genåbnet efter den voldsomme lastbilulykke ved Rødby tidligt lørdag morgen.

Det oplyser vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vejen blev genåbnet i den ene retning klokken 06.12 og i den anden retning 06.32 - så vi er helt fri for omkørslerne nu, siger vagtchefen. Han tilføjer at trafikken flyder godt på strækningen.

Lukket i mere end et døgn

 

Motorvejen har været lukket siden lørdag morgen klokken 04.55, hvor en lastbil på vej mod nord ramte en motorvejsbro og brød i brand. En person omkom ved ulykken.

Siden blev motorvejsbroen dømt i fare for at styrte sammen, og blev akut revet ned.

Lundegårdsvej fortsat spærret

Motorvejsbroen ledte landevejen Lundegårdsvej over Sydmotorvejen, og denne vejforbindelse er fortsat spærret, og vil være det i en længere periode. 

Vejdirektoratet kan således hverken sige, om broen skal genopbygges eller hvornår det i givet fald skal ske.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App