Husk paraplyen: Sankthans risikerer at blive en våd fornøjelse

Der er risiko for regn, når heksen skal sendes af sted til Bloksbjerg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den eneste landsdel, hvor der sankthans er garanti for tørvejr fra morgen til aften, er Bornholm.

I resten af landet starter dagen med indslag af både sol og skyer, men kun spredte byger, primært i Jylland.

Om eftermiddagen og aftenen kommer der dog en overgang regn eller byger mange steder i takt med, at meget varm og fugtig luft strømmer op over landet fra syd og sydøst.

Det oplyser DMI.

Lokalt kan bygerne måske bliver kraftige og med torden, men der vil være meget store lokale udsving i nedbørsmængderne. Ligeledes er den præcise timing og den regionale fordeling af nedbøren endnu ret usikker.

Plejer at være en behagelige  fornøjelse

Derfor er det en god ide at holde øje med de opdaterede vejrudsigter og eventuelt varsler her den kommende tid.

Morgendagens nedbør vil på vejrradaren have en nordøstlig bevægelse, og i morgen aften forventes der opholdsvejr til den sydlige del af landet.

Opholdsvejret rykker herefter langsomt nordover, men der kan måske poppe nye lokale byger op som en trold af en æske.

Temperaturen sankthansaften, hvor mange skal ud og tænde bål, ventes ifølge DMI typisk at ligge på behagelige 17 til 22 grader.


Nyhedsoverblik