Bål, hekse og sang: Derfor fejrer vi Sankt Hans

Sankt Hans er en hedensk skik, men samtidig er aftenen også opkaldt efter en bibelsk figur. Hvorfor er det, vi fejrer Sankt Hans? Få et overblik her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans.

Sådan vil tusindevis af danskere synge ved bålet torsdag aften. Men hvorfor fejrer vi egentlig Sankt Hans?

Sankt Hans er et sandt overflødighedshorn af hedenske traditioner og folketro, der med tiden har udviklet sig til den Sankthansaften, vi kender i dag.

Før Kristi fødsel 

Faktisk er Sankt Hans ikke kun en folkefest med bål og brand, men også en gammel kirkelig tradition. 

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, som blev født et halvt år før Jesus den 24. juni. Aftenen før, den 23. juni, fejrer vi i Sankthansaften, ligesom vi fejrer juleaften aftenen før juledag. 

Fyldt med magiske naturkræfter

Men vi fejrede Sankt Hans lang tid før kristendommens indførelse. Sankthansaften er nemlig et levn fra hedenske skikke, hvor årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret.

Man troede, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både onde og gode.

Man var blandt andet af den opfattelse, at hekse fandt disse aftener meget egnede til indsamling af remedier til heksekunst eller rejse til heksemøder for eksempel på Bloksbjerg i tyske Harzen.

Derfor var det nødvendigt med et bål, så ilden kunne afværge alt det onde.

Senere fik kristne missionærer og præster nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse.

Nutidens Sankt Hans

Ingen Sankt Hans uden Midsommervisen og båltale. Midsommervisen blev skrevet af Holger Drachmann til stykket ”Der var en gang”, som blev opført på det Kongelige Teater i 1887.

Så vidt det vides, var det i dét teaterstykke, at kombinationen med heksen og sangen blev brugt første gang.

Midsommervisen deler desuden danskerne i to lejre. For der er stor uenighed om, hvorvidt man ved bålet skal synge den oprindelige melodi af Lange-Müller eller den nyere version af Shu-bi-dua.

Det er også blevet en tradition at holde tale ved bålet. Talen kan både tage udgangspunkt i nogle af Sankthansaftens traditionsrige temaer såsom lys/mørke, det gode/det onde, og i kirkelige sammenhænge berører talen ofte historien om Johannes Døberen.

Sankt Hans verden rundt

Sankthans fejres i mange nordeuropæiske lande, heriblandt i England, Irland, Rusland og Frankrig, men det er dog i de nordiske lande, at traditionen står stærkest, da den karakteristiske lyse nordiske nat giver de mest optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.

Kilde: Historie-online.dk, Kristendom.dk, Videnskab.dk og Folkekirken.dk.


Nyhedsoverblik