Vinter eller forår: De to billeder er taget på præcis samme dato

Vinter eller forår? Man skulle ikke tro det, men de to billeder med vidt forskelligt natur-motiv er taget på præcis samme dato med fire års mellemrum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du synes, kulden har godt fat i år, så er det intet i forhold til forårsvejret for fire år siden.

- Ja vejret er uforudsigeligt. Billederne er taget samme dato, men der er 4 år mellem dem, fortæller Lajla Brygger.

Hun har taget begge billeder i Nykøbing Falster i samme område, snebilledet i egen have, og Lajla Brygger har dobbelttjekket billedernes datomærkning for at sikre sig, der er tale om samme dato.

Kun én ting er sikker

Forskellen på de to vejrsituationer er imponerende, men hvis dine tanker begynder at kredse nervøst om emnet global opvarming, så kan klimatolog ved DMI, Frans Rubek berolige dig.

- Der er intet at være bange for, overhovedet ikke, siger han.

Tværtimod er det helt normalt med både sne og lunt vejr i forårsmånederne.

- Faktisk er der kun én ting, som er sikker, når det kommer til forårsvejret, og det er, at det er omskifteligt og meget forskelligt fra år til år, siger Frans Rubek.

Favorit forårsvejr

Helt til og med april er det altså ikke til at vide, hvilket vejr man kan stå op til. Men spørger du Lajla Brygger, har hun en helt klar favorit, når det kommer til de to typer forårsvejr.

- Jeg bliver som alle andre i rigtig godt humør, når foråret banker på døren med masser af sol, og blomsterne begynder at piple frem overalt, siger Lajla Brygger.

Det skiftende vejr skræmmer heller ikke kvinden fra Nykøbing Falster.

- Jeg er ikke helt 'ny' mere, så når jeg tænker tilbage, har det vist altid været sådan med skiftende vejr om foråret. Det glemmer man, når det igen er forår.


Nyhedsoverblik