Stort tordenvejr tirsdag havde hagl og skybrud med

Der var ikke mange lokale problemer som en følge af uvejret tirsdag aften, hvor hundredvis af lyn blev udløst over især den sydlige del af regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det buldrede, blinkede og bragede – og der faldt kæmpestore regndråber over store dele af regionen.

Men selvom regnen lokalt faldt som skybrud, så er der ikke meldinger om problemer som følge af store tordenvejr tirsdag aften.

Tre bølger af tordenvejr løb i løbet af eftermiddags- og aftentimerne hen over vores region, indtil uvejret ebbede ud omkring klokken 21.00. 

odsherredplanskybrud.jpg
Læs også
DMI varsler om risiko for skybrud på Sjælland og øerne
odsherredplanskybrud.jpg
Læs også
DMI varsler om risiko for skybrud på Sjælland og øerne

Hagl og skybrud

Den første bølge regn og torden havde ikke mange lyn med sig, men gav megen regn over især Sydsjælland og havde både hagl og meget store regndråber med. Den anden bølge især gav regn over Lolland, og var meget rig på lyn. Den sidste bølge var et tordenvejr over Nordvestsjælland, der dog ikke gjorde meget væsen af sig.

Ifølge både Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters POliti er der heldigvis ingen meldinger om brande eller andre skader forårsaget af lynene, og selvom tallene fra DMI tyder på, at der har været lokale skybrud på Lolland, så er der heller ikke meldinger om problemer som følge af regn.

Mest regn i vores område er der ifølge DMIs hjemmeside målt omkring Maribo, hvor der faldt 19 millimeter regn - det meste i en enkelt, kraftig byge lige før 18.00. I Nykøbing Falster blev der målt 12 millimeter regn, Faxe 11 millimeter, Kalundborg 9 millimeter og Fensmark ved Næstved 7 millimeter. 

skybrud_igen_.jpg
Læs også
Fem gode råd til sikring mod skybrudsskader
skybrud_igen_.jpg
Læs også
Fem gode råd til sikring mod skybrudsskader

Nyhedsoverblik