Stor medaljehøst til Kalundborg Svømmeklub

MIN HVERDAG: I weekenden deltog både små og store svømmere fra Kalundborg Svømmeklubs konkurrence afdeling i Næstved Swim Cup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I weekenden deltog både små og store svømmere fra Kalundborg Svømmeklubs konkurrence afdeling i Næstved Swim Cup.

Helle Møller Rasmussen fra Kalundborg Svømmeklub har sendt os følgende artikel:

Det blev noget af en medaljefest, hvor Kalundborg dominerede medaljeskamlerne flere gange. 

- Det er fantastisk at se, hvordan samtlige svømmere præsterede på et rigtig højt og stabilt niveau, udtaler cheftræner Mikkel Hyldegaard. Der blev svømmet forskellige discipliner, i distancer fra 50 til 800 meter.

Personlige rekorder 

Mange svømmere opnåede personlige rekorder, nogle opnåede at slå klubrekorder, mens andre udfordrede sig selv ved, at svømme længere distancer, eller andre discipliner end de plejer.

Spændingsniveauet i Næstved Svømmehal var til tider næsten uudholdeligt, særligt da Kalundborgs  piger svømmede holdkap i 4x50 fri søndag, hvor Nicoline Strandberg med 72/100 sekund slog ind før nr. 2.

For drengenes vedkommende, i samme disciplin, vandt Kalundborg 1 overlegent med mere end 13 sekunder ned til nr. 2, som dog havde Kalundborg 2 lige i hælene med kun 1 sekunds forspring. 

Samlet set tog Kalundborg 1, både piger og drenge, guld i alle 4 holdkapper, og Kalundborg 1 drenge løb af med 2 bronzemedaljer.

Heppede på svømmerne

Der blev i alle løb fuldt godt og koncentreret med fra tilskuerrækkerne, og både forældre og svømmekollegaer heppede på alle klubbens svømmere. 

Lørdag deltog 22 svømmere, og tog hele 27 guld, 8 sølv og 4 bronzemedaljer, søndag deltog 26 svømmere, og tog 31 guld, 10 sølv og 4 bronzemedaljer.

- Med 84 medaljer i løbet af weekenden, må man alt i alt sige, at det har været en kæmpe medaljefest for Kalundborg svømmerne, udtaler cheftræner Mikkel Hyldegaard stolt.


Nyhedsoverblik