Hospitalsklovne spreder godt julehumør

Pjattende hospitalsklovne fik smilet frem hos patienterne på Næstved Sygehus.

Tema: Min hverdag
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev pjattet, sunget og grinet på Næstved Sygehus, da tre hospitalsklovne besøgte Smerteklinikken forleden.

I lyskæder, julekugler og nissehuer spredte klovnene julestemning, da de gav et par julenumre med deres ukulele og tamburin for de fremmødte patienter i venteværelset.

En af dem, som ventede på sin aftale hos lægen, var Karina Grøndal Christensen, der var meget glad for underholdningen.

- Jeg tænkte, at det var super fedt. Jeg kunne ikke lade være med at grine, når klovnen trykkede på sin gris, da de sang. Og jeg fik et kæmpe smil på læben, da jeg skulle ind til lægen, fortæller Karina Grøndal Christensen.

Se optagelserne af de sjove klovnes optræden øverst i artiklen.