Duer har slået sig ned udenfor hoveddøren

MIN HVERDAG: Tyrkerduer er blevet fast inventar undenfor Myrna og Ib Hansens hoveddør i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Myrna og Ib Hansen fra Slagelse har sørget for, at et par tyrkerduer har kunne slå sig ned udenfor deres hoveddør. Her kan de følge med i livets gang for duerne.

- For tre år siden havde vi to tyrkerduer, der forsøgte at bygge rede lige uden for vor hoveddør oppe på en bjælke, men deres pinde faldt hele tiden ned, og det synes vi var synd. Så der blev bygget en lille trækasse, som blev skruet op på bjælken, og alle deres strå som lå på trappen blev lagt op i kassen, og cirka en halv time efter lå duerne i kassen. De har nu været her i tre år og får cirka fire kuld unger om året. Altid to af gangen, skriver Myrna og Ib Hansen i en mail til TV ØST.

Snakker med duerne

- Nu ligger de igen i kassen og har lagt to æg, som de trofast ligger på. Vi kan gå ud på trappen og stå og snakke med duerne, de bliver hele tiden på reden, selv om vi kun er cirka en halv meter fra dem. Det må da betyde at det er sommer nu, tilføjer de i mailen.

TV ØST var fobi i Slagelse. Du kan se lidt video til venstre for artiklen.


Nyhedsoverblik