75 spejdere til Sct. Georgs Løb i Slagelse

MIN HVERDAG: Lørdag deltog De grønne pigespejdere fra Solbjerg i Sct. Georgs Løb. Flokleder Helle Larsen har sendt billeder og en beretning.

Tema: Min hverdag
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helle Larsen, flokleder hos De grønne pigespejdere i Solbjerg, har skrevet nedenstående beretning fra Sct. Georgs Løb i Slagelse lørdag:

Lørdag den 30. april deltog De grønne pigespejdere fra Solbjerg i Sct. Georgs Løb. En dejlig formiddag arrangeret af Sct. Georgsgilderne i Slagelse. 75 spejdere fra lokalområdet deltog. Temaet var ”Globetrotter”.

Før løbet havde de deltagende grupper fået udleveret et pas med blandt andet ”de internationale sportegn” plus en lille opgave med at lære, at sige ”god dag” på seks forskellige sprog.

Internationale sportegn

Spejderne blev ført rundt på området ved Frederikshøj i Slagelse, fra post til post, ad en rute guidet ved hjælp af de internationale sportegn.

De grønne pigespejdere fra Solbjerg synes det var sjovt, at deltage. De har tidligere deltaget. Arrangementet er nemlig et tilbagevendende løb, arrangeret af gildebrødrene (m/k), som alle bidrog med deres tid. For tid (og kreativitet) er nemlig det, det kræver at arrangere et løb som dette.

Tak til Sct. Georgsgilderne i Slagelse, som sørgede for at spejderne og deres ledere fik en rigtig hyggelig formiddag sammen. 25 gildebrødre, som ganske frivilligt aktiverede spejderne med gode og sjove aktiviteter. Stor tak for arrangementet, vi kommer igen næste år.

Helle Larsen, flokleder hos De grønne pigespejdere i Solbjerg, er medlem af ØSTHOLDET.