1.200 til familiefest i Asnæs

MIN HVERDAG: Friske frivillige fra Fritidsborger i Asnæs arrangerede for 7. gang "Musik på Plænen".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Solen strålede om kap med de mange smil fra ca. 1200 gæster, da Fritidsborger i Asnæs i weekenden for 7. gang  arrangerede "Musik på Plænen". Det blev et par festlige dage med et super godt musikprogram med "Go North", "Zididada", "Gas Box", "Rugsted & Kreutzfeldt" og "Decco Band".

Fest for hele familien

Fritidsborger i Asnæs drives af nogle friske frivillige, som ønsker at festen skal være for hele familien, så ud over musikken var der også lavet fodboldbane, sørget for mulighed for gymnastiske spring, det muntre køkken og klovnen Njetski underholdte. Og selvfølgelig var der øl, vand og lidt at spise. 

- Hovedformålet er at skabe glæde og hjælpe børn og unge i Asnæs og omegn. Overskud fra Fritidsborger går til lokale foreninger eller projekter, fortæller Betina Larsen, som har indsendt videoen ovenfor, og sender en stor tak til de frivillige fra Fritidsborger i Asnæs, fordi de bare gir den gas...

Betina Larsen er medlem af ØSTHOLDET.


Nyhedsoverblik