Serie
Mad med Mads og David

Stuved selleri med rødfisk


Se indslaget fra Tokkerupgård - KLIK HER


OPSKRIFT:
Rødtunge med en dusk grønkål


5 gulerødder
4 scalotteløg
knoldselleri med top
lidt frisk estragon
1-2 stykker syltede eller frisk ingefær
1,5 dl. hvidvin
¼ l fløde
1 god håndfuld grønkål
4 fisk i fileter, her rødtunge
lidt olie til stegning
1 spsk. rødvinseddike

Skyl og skræl gulerødderne, del dem i forholdsvis store stykker.
Tag ca. ¼ af sellerien fra og skær skrællen af. Skær den ud i stave, derefter tern.
Skræl løgene og skær dem i grove stykker.
Hak frisk estragon groft. Skær ingefæren ud i små skiver.
Kom lidt olie i en tykbundet gryde og start med at varme gulerødderne op. Tilsæt derefter en smule eddike og derefter selleri, ingefær og løg. Hæld vinen over og lad det simre under låg.
Når vinen er reduceret tilsættes fløden og estragonen. Lad det simre videre.

Skær finner og halestykket af fisken og del dem i mindre stykker.
Når fløden er tyknet lidt, kommes fisken ned i gryden. Tilsæt salt og peber og lad fisken dampe mør i ca. 5 minutter under låg.

Hak grønkål og lidt af stilken fra sellerien. Drys det over retten og lad det simre i 2-3 minutter- så er den klar til servering. Enten direkte fra gryden eller pænt anrettet på tallerken, med lidt frisk estragon på toppen.
15/11/2019

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.