Serie
Mad med Mads og David

Østers i hvidvin


OPSKRIFT:
Østers i hvidvin


1 dusin østers
2 filetter af fisk, her rødtunge
2 scalotteløg
¼ broccoli
2 stilke bladselleri
2- 3 forårsløg
2,5 dl hvidvin
100 gr. smør

Start med at åbne de friske østers, fjern eventuelle rester af skaller og løsn muslingen fra skallen. Gem også saften fra muslingerne.
Skær fisken ud i mindre stykker.
Snit bladselleri fint. Del brocolien i små buketter. Skræl scalotteløg og snit dem fint. Skyl og snit forårsløg.

Kog vinen op, tilsat saften fra muslingerne. Giv muslingerne et hurtigt opkog, så de bliver faste i kødet. Fisk dem op af. Rør smør ud i og blend saucen luftig med en stavblender. Smag til med salt og peber.

Kom lidt olie i en lille gryde, varm den op og steg grøntsagerne, på nær bladsellerien og forårsløg, af.

Hæld saucen over de stegte grøntsager i gryden. Kom fisken ned i, lad det simre under låg. Umiddelbart inden servering kommes muslingerne, samt forårsløg og bladselleri op i.
Server rygende varm i en dyb tallerken.
4/1/2019

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.