Serie
Mad med Mads og David

Morgenmads cheesecake


OPSKRIFT:
Morgenmads cheescake


Ca. 200 gr. morgenmadsprodukt
100 gr. mørk chokolade
5 mandariner
1 spsk honning
1 spsk calvados
¼ l fløde
250 gr. neutral smøreost
1- 2 tsk vaniljesukker
evt. 1 spsk kirsebærsauce

Knus havrefras, corn flakes, choko pops eller hvad køkkenskabet gemmer af morgenmadsprodukter.

Smelt chokoladen over vandbad og hæld den over morgenmadsprodukterne. Rør det sammen. Beklæd bunden af en springform med bagepapir og pres chokolademassen ud i. Sæt bunden på køl.

Skræl mandarinerne og del dem i både. Hæld Calvados og honning over. Rør sammen.

Pisk fløde til flødeskum, tilsæt en lille smule vaniljesukker.
Rør flødeosten med en smule honning, vend flødeskummen op i.

Fordel cremen ovenpå bunden i formen og lad den stå på køl i 1 times tid, eller til de utålmodige - fordel med det samme cremen på bunden. Kom mandarinerne ovenpå og dryp lidt kirsebær sauce over.
25/1/2019

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.