Serie Mad med Mads og David

28:55

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Quinoa-deller med stuvet hvidkål

08/11/2019

Mads har hentet den eksotiske sydamerikanske quinoa på... Falster. David kvitterer for den super sunde kornsort med at lave vegatar-deller med selleri-fritter, hvilket Mads ikke er videre begejstret for.



OPSKRIFT:
Falske frikadeller med falske kartofler


Ca. 350 gr. sweet potatoes
2 dl quinoa
2 æg
3 spsk. mel
2 scalotteløg
2 fed hvidløg
frisk timian
olie og en smule smør til stegning

¼ hvidkål
2 scalotteløg
2 dl. 50% fløde
salt og peber

1 agurk
1 dl eddike
1 dl sukker
frisk timian

Start med at koge 2 dl. quinoa, som anvist på pakken.
Skræl dine sweet potatoes og kog dem møre. Skræl og hak løgene fint.
Rør mel, æg og løg sammen med quinoaen. Mos sweet potatoes og rør dem i.
Form ”frikadellerne” med en spiseske og steg dem på panden.

Skær agurken over på langs, fjern den bløde midte og skær dem i stave.
Rør sukker med eddike, tilsæt lidt frisk timian og kom agurkerne i. Lad det marinere så længe som muligt.

Snit hvidkålen og svits den af i en tykbundet gryde. Kom scalotteløg og frisk timian i. Hæld fløde over og lad det simre. Smag til med salt og peber.

Anret agurkerne i siden af tallerkenen, kom hvidkålsstuvningen i midten med de falske frikadeller ovenpå.

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.

Afsnit

Alle serier A - Å