Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Nye kartofler med røget laks


OPSKRIFT:
Kartofler, laks & bagte sommerløg.
400 gr. kartofler
1 spsk. sennep
2 dl. creme fraiche
salt og peber
frisk timian
frisk purløg

200 gr. røget laks

En smule mangetout eller bælgede ærter
2-3 stængler af bladselleri

8 sommerløg
ca. 25 gr. smør
2- 3 spsk. olie

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.

Tag det yderste lag af sommerløgene og skær dernæst det yderste lille stykke af bunden og lidt af det øverste grønne og flæk dem til sidst på langs.

Hak bladselleri groft, lidt på skrå og skyl dem grundigt.

Rør en dressing af grov sennep og creme fraiche.
Hak timian og purløg fint og rør det i. Smag til med salt og peber

Kom olie på en pande og steg løgene af, på den ”flade side”
Når de får en stegeskorpe vendes de og smørret tilsættes. Salt og peber kommes på og de skal derefter simre på lavt blus.

Anret sennepscremen i bunden af tallerkenen med de lune kartofler ovenpå.
Læg de bagte løg på, pynt med ærterne og de snittede bladselleri
Og læg til sidst stykker af røget laks ovenpå og pynt med friske urter.
3/6/2016

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.