Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Moules frites

Mads har hentet nogle kæmpe store kartofler fra Skovnæs Kartofler i Maribo. De er perfekte til hjemmelavede pomfritter og en stor gryde muslinger i cider-sauce.

OPSKRIFT:
Moules frites


6 store kartofler
2 liter fritureolie

2 kg blåmuslinger
4 scalotteløg
4 gulerødder
2 spsk. olie
2,5 dl cider eller hvidvin
100 gr sukkerærter
1 bdt. frisk rosmarin
5 små tomater
2 dl. fløde
75 gr smør


Skræl kartoflerne, skær dem ud i stave.
Skyl kartoflerne grundigt, ved at lade vandet løbe, indtil vandet bliver helt klart.
Lad dem lægge i vand i ca. en halv time mere.
Kog kartoflerne møre i 8 min.
Lad dem køle af – og lad dem dryppe af, så de er tørre.

Varm fritureolien op. Gå ikke fra den – hold et vågent øje.
Læg kartoflerne forsigtigt i, fritér i ca. 4-5 min.
Lad dem køle af, og giv dem så en tur til i olien en gang mere.

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skræl løgene og snit dem på langs.
Snit sukkerærterne fint. Skær tomaterne ud i små tern.
Vend det sammen til en lille salat.

Skyl muslingerne grundigt, sorter de knækkede og åbne fra.
Kom lidt olie i bunden af en gryde, kom løg, rosmarin og gulerødder på.
Dernæst muslingerne under omrøring.
Hæld så cider over, læg låg på og damp muslingerne i ca. 5 min.
Hæld fløde over, låg på og lad det simre videre i 5 min mere.

Hæld væden fra i en lille kasserolle, kom smør i og blend det op med en stavblender.
Hæld det tilbage over muslingerne.

Anret muslingerne i dybe skåle, pynt med den lille tomatsalat ovenpå – evt. lidt friske urter også.
Pommes frites serveres på siden.
22/10/2021

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.