Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - En rød og en hvid Coq au vin

Mads har været forbi en lille vinmark i Orebo ved Sorø, og fået en hvidvin og en blomme-sherry-vin med hjem. David tager udfordringen op, og laver både en hvid og en rød coq au vin på de to vine.

OPSKRIFT:
Rød eller hvid coq au vin

1 flaske rødvin
4 udbenede kyllingelår
1 bakke champignon
100 gr. bacon
3 store bananscalotteløg
2 dl. hønsefond
Frisk timian
Olie til stegning
Maizena til jævning

1 flaske hvidvin
4 udbenede kyllingelår
3 stilke bladselleri
3 store bananscalotteløg
3 gulerødder
2 ½ dl fløde
2 dl. hønsefond
Frisk timian
Olie til stegning
Maizena til jævning


Den røde version:
Skræl løgene og skær dem i grove tern.
Del champignonerne i mindre stykker.
Skær baconen ud i små tern.
Steg kyllingelårene af på en pande.

Steg løg, bacon, timian og svampe af i en gryde.
Kom hønsefond og rødvin på. Læg lårene op i gryden. Kom stegefedtet fra panden med. Lad koge under låg i ca. en halv time.

Tag kyllingen op og lad saucen koge lidt mere ned. Lav en jævning med maizena og vand og rør det i saucen.

Kom kyllingen op i igen.


Den hvide version:
Vask bladsellerien og skær den groft ud.
Skræl gulerødderne og skær dem groft ud.
Skræl løgene og skær dem i grove tern.
Steg kyllingelårene af på en pande.
Steg løg, gulerødder, timian og bladselleri af i en gryde uden de får farve. Kom hvidvin og fond på.
Kom kyllingelår, med stegefedt ned i. Lad det simre under låg i ca. en halv time.

Tag kyllingen op og hæld fløde i gryden. Lav en jævning med maizena og vand og rør det i saucen.

Kom kyllingen op i saucen igen.
Server rygende varmt – evt. med kartofler til.
18/11/2022

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.