Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Dette er ikke en Cæcar salat

Cæcar-salat er en særlig salat udviklet i Mexico af en italiener. David har dog nogle få ændringer - eller faktisk så mange, at det er svært at genkende andet end olivenolie, salt og peber. Men der er masser af ost - og det er jo altid godt.

OPSKRIFT:
Davids Cæcarsalat uden ret meget cæcar og med kun lidt salat


2 kyllingbryster
100 gr. røget bacon
1 hjerteblads salathovede
1 scalotteløg
75 gr. comté eller andet fast, salt ost

Butternut squash
½ dl. olivenolie
2 spsk. balsamico eddike
Lidt salt og peber
1 dl. hvidløgsost

Et par skiver daggammelt brød til croutoner
50 gr. skæreost


Del butternutsquashen på langs, fjen kernerne i midten.
Rids ned i “kødet”, stænk med en smule olie og balsamico - og kom salt og peber på.
Bag den mør i ca 1,5 time på 180 grader.
Tag den møre indmad ud i en skål med en ske og rør hvidløgsosten i.

Skær baconen i tynde skiver, steg den sprød på panden i eget fedt. Tag dem af panden og lad dem køle.

Fjern benet fra kyllingebrysterne og del dem i to på langs, til tynde filetter.
Kom salt og peber på og steg dem i fedtet fra baconen.

Skræl løget og skær det i tynde ringe. Skyl salaten.

Skær brødet i tynde skiver, kom tynde skiver af ost ovenpå.
Tag kyllingen af når den er færdig og brug så samme pande til croutonerne.
Steg dem sprøde på en pande ved svag varme til osten smelter.

Anret den varme mos af butternutsquash i bunden af tallerkenen,
Læg salatblade på, sæt kyllingen og baconen ovenpå . Pynt med løgskiver og riv comté osten henover med rivejern. Læg brødcroutoner på og pynt til sidst med friske urter.
12/3/2021

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.