Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Bøffer med bearnaise-agtigt smør

Mads og David har fået lov til at låne en smuk have i Sneslev, hvor de tænder op i den store grill og laver store bøffer. David understreger, at hans kryddersmør IKKE er en bearnaise-sauce - men har dermed alligevel indikeret, at det næsten er.

OPSKRIFT:
Klintholm Hereford bøffer med grillet grønt og estragon smør


2 store bøffer
4 forårsløg
Et lille bundt små gulerødder med top
Masser af friske ærter, 100 gr. mindst
Friske urter, her persille, mynte, citron timian
2 spsk. olie
1 spsk. balsamico

200 gr. små kartofler
100 gr. blødt smør
1 fed hvidløg
Lille bundt frisk estragon


Start med at koge kartoflerne møre i letsaltet vand.
Bælg ærterne.

Skær toppen af de små gulerødder, men lad et lille stykke grønt, på ca. 3 cm sidde. Skrab skrællen af med en lille kniv og del dem på langs.

Skær bund og det øverste af toppen på forårsløgene. Fjern det yderste lag og del dem på langs.

Rør smørret blød med finthakket hvidløg. Tilsæt finthakket estragon.

Lav en salat af urter med f.eks. citrontimian, mynte, persille eller hvad køkkenhaven nu indeholder.
Kom salt og peber, samt olie og balsamico på.
Vend ærterne op i.

Grill bøfferne ved høj varme, tilsæt salt og peber.
Grøntsagerne ved mellem varme, løgene skal have længere tid end gulerødderne.

Kom gulerødderne op i urtesalaten og anret det på bunden af tallerkenen.
Skær bøfferne ud og læg skiver ovenpå. Sæt kartoflerne på siden, pynt med de grillede løg og tilsæt en stor skefuld estragon smør.
30/7/2021

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.