Mad med Mads og David - Lammemedaljon med forårsgrønt
Mads har besøgt Kristiansholm Fåreavl ved Tornemark og har fået en lammeryg med fra racen Zwartbles. David rykker ud med hele udtrækket af forårsgrønt - kartofler, asparges samt en utrolig masse ærter, som Mads får lov at bælge.
OPSKRIFT:
Lammemedaljon med asparges, ærter og små karotter
4 medaljoner af lammeryg
Olie til stegning
2 spsk. soja
2 dl. hønsefond
2 bananskalotteløg
50 gr. smør
7 store grønne asparges
10 små nye karotter med top
25 gr smør
Lidt salt
100 gr. bælgede grønne ærter
Frisk timian
Skær det meste af toppen af gulerødderne, men efterlad ca. 2 cm. grønt og skræl dem forsigtigt.
Del dem på langs.
Skræl løgene og snit dem i fine tern.
Skyl aspargesen, bræk den nederste grove del af.
Bælg ærterne.
Kom de grønne asparges og gulerødderne kort i kogende vand og kog dem møre.
Kom smør på og lad det smelte. Ærterne tilsættes kort tid for servering.
Steg lammet af, på begge sider, i en meget varm gryde i lidt olie.
Tag kødet op af gryden og lad det hvile.
Steg løgene af i samme gryde, kom soja på, derefter hønsefond. Lad det simre.
Tilsæt smør og læg så kødet op i igen, umiddelbart inden servering.
Hak frisk timian fint og fordel det i saucen, samt over kødet.
Anret grøntsagerne i bunden af tallerkenen, kom kød ovenpå, lidt sauce rundt om og pynt med
timian.
26/5/2023