¨

Serie Mad med Mads og David

26:27

Dette afsnit

Koteletter med vin fra Lolland

23/10/2020

Mads er taget ud i vinmarkerne på Lolland hos Østergaard Vinmageri og fået både vin og vindruer med hjem til David, der tilsætter svinekoteletter og bønner - og så en anelse smør og et lille skvæt fløde. Og så lidt mere smør.



OPSKRIFT:
Koteletter i dansk hvidvin med druer

2 svinekoteletter
100 gr. grønne bønner
75 gr. edamame bønner
100 gr svampe
100 gr. grønne druer
50 gr. sorte oliven uden sten

2 bananscalotteløg
150 gr Smør
1 dl fløde
2 dl. hvidvin

Lidt olie til stegning
Salt og peber


Skræl løgene og hak dem i fine tern. Steg dem blanke. Kom hvidvin på, lad det koge ind.
Tilsæt hønsebouillon og fløde, lad det simre videre ved lav varme.
Kom smør i og blend det luftigt med en stavblender.

Steg koteletterne af, så de får fin stegeskorpe, tilsæt svampene og lad dem stege med. Sæt koteletterne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.

Halhver de grønne bønner og steg dem af sammen med svampene. Del druerne i to og fjern stenene. Bland dem med oliven og edamame bønner. Vend blandingen op i saucen.

Server kødet i skiver. Hæld saucen, med alle grøntsagerne over.
Pynt evt. med friske krydderurter.

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.

Afsnit

Alle serier A - Å