Serie
Mad med Mads og David

Ged med svampe


OPSKRIFT:
GED MED SVAMPE

1 stk. gederyg
Frisk timian
4-5 scalotteløg
1spsk akaciehonning
1 spsk soja
1 tsk.salt
1 tsk knust spidskommen
100 gr. sorte oliven uden sten
100 gr. cashewnødder
250 gr. shitake svampe
4 forårsløgløg
2 dl øl
50 gr smør
Olivenolie til stegning

Skær fileten og mørbraden fri fra benene på kødet. Fjern overskydende fedt og rids det tilbageværende.
Skræl løgene og skær den ene halvdel i skiver og den anden i små tern. Hak timian fint.

Akaciehonning, soja, timian, salt og spidskommen kommes på kødet. Gnub det godt ind og lad det stå og marinere. Jo længere, jo bedre.

Riv svampene fra hinanden i grove stykker.
Skær de sorte oliven i mindre stykker.

Steg svampe og scalotteløg i skiver af på en varm pande med olivenolie. Hak forårsløg og vend dem i svampene umiddelbart inden servering.

Steg kødet af på en varm pande i olivenolie. Når kødet har en pæn stegeskorpe, skrues lidt ned og kødet steger videre. Husk at mørbraden skal stege kortere tid en fileten. Når kødet er færdigt, tages det af panden for at hvile.
Tilsæt den varme pande, med stegefedtet fra kødet, de hakkede scalotteløg, timian, nødder og oliven. Kom øl over og lad det koge ind i ca. 5 min. Monter til sidst saucen ved at røre smør i.
Smag til med lidt honning, hvis saucen er for bitter i forhold til øltypen der bruges.
Vend evt. kødet i saucen inden servering, hvis det er blevet for koldt.

Anret svampene med skiver af kød ovenpå, saucen rundt op og pynt med frisk timian på toppen.
26/10/2018

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.