En meget alternativ hakkebøf med brun sovs
OPSKRIFT:
EN SLAGS HAKKEBØF MED BRUN SOVS OG BLØDE LØG
500 gr hakket oksekød
½ eller hel chili, alt efter temperament
2 scalotteløg
1 æg
100 gr. fast, smagfuld ost
salt og peber
Lidt olie til stegning
200 gr. kantareller eller anden svamp
1 spsk. honning
1 dl soja
100 gr. smør
1 salatløg
100 gr. lilla grønkål
1 smule frisk koriander
2 tsk. gastrik eller æbleeddike
sort sesam til pynt
Hak scalotteløg fint og rør dem op i det hakkede kød, tilsæt æg , salt og peber. Smuldrer eller riv osten osten op i. Hak chilifrugten fint og ælt det hele grundigt sammen.
Form kødbollerne i hænderne og steg dem af på panden i olie ved høj varme.
Steg færdig i ovnen på 190 gr. varmluft i 5-7 min. i et ildfast fad.
Steg kantarellerne af på panden hvor kødbollerne blev stegt. Hæld soja over og flydende honning. Lad det koge lidt ind og tilsæt til sidst smør.
Snit løget fint og hæld en smule gastrik eller æbleeddike over.
Pil kålen af stilken og hak det fint. Hak frisk koriander eller anden krydderurt.
Anret kål og løg i bunden. Kom kødboller ovenpå og hæld kantarellerne og saucen henover. Pynt med koriander og sesam.
14/9/2018