Serie
Mad med Mads og David

Dessert med æbler, rosmarin og karamel


OPSKRIFT:
ÆBLEDESSERT


2 plader butterdej
1 æg
sukker til ”panering”

100 gr. sukker
50 gr. smør
1/2 dl. calvados
3 æbler
frisk rosmarin
½ dl fløde

60 gr. sukker
1 dl. æggehvide
Evt. mynte til pynt

Skær butterdejen ud i stave på den korte led.
Vend den i æg og dyp i sukker. Sno den og kom den på en bageplade med papir. Bag sprøde i ovnen ca. 15 min ved 185 grader eller som på pakken anvist.

Skær æbler i lidt grove stykker. Hak rosmarin groft.

Kom sukker på panden og lad den smelte. Tilsæt smør og glaser æbler og rosmarin heri.
Kom calvados på, lad det simre og tag æblerne fra når de er karamelliserede.
Tilsæt fløden i karamellen på panden.

Pisk sukker og hvider stive i en røremaskine.

Kom de karamelliserede æbler i en skål. Pynt med de sprøde butterdejsstænger.
Læg lidt skum på og pynt med mynte. Dryp karamelsauce rundt om.
7/1/2015

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.