Serie
Mad med Mads og David

Braiserede lammehalse



OPSKRIFT:
Lammehalse braiseret i øl

2 lammehalse
4 bananscalotteløg
3-4 gulerødder
3 store tomater
1-2 øl
3 tsk. soja
olie til stegning
lille bundt frisk timian

10-12 små tomater
1-2 tsk. Sherryeddike
frisk timian og mynte
2 gulerødder



Start med at ridse lammehalsene.
Skræl løg og gulerødder, del gulerødderne på langs. Skær tomaterne ud i kvarte både.

Brun lammehalsene af i en tykbundet gryde, kom grøntsagerne på, tilsæt lidt soja og en øl. Sæt gryden i ovnen med låg på (eller i ovnfast, overdækket fad).
Lad kødet simre op til 3,5 time ved 150 grader. Tilsæt evt mere væde fra en øl - ellers må den drikkes, mens man venter.

Skær tomaterne over og kom frisk timian på. Smag til med eddike.
Skræl to gulerødder, del dem på tværs og bliv ved med at skrælle tynde strimler af.

Anret kødet med de friske tomater ovenpå, pynt med gulerodsstrimlerne og evt. frisk mynte.
12/6/2020

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.