¨

Serie Mad med Mads og David

30:58

Dette afsnit

Andebryst med glaserede rødbeder

07/10/2011

Mads Gudiksen besøger spisesteder i regionen og får de gode historier bag stederne. Bagefter laver David Jensin Rosa stegt andebryst med kartoffel soufflé og glaserede rødbeder.



OPSKRIFT:
Rosa stegt andebryst med kartoffel soufflé og glaserede rødbeder


2 andebryster
600 gr. kartofler
1 bdt timian
2 skalotteløg
2 æg
3 dl fløde
1 spsk. sennep
Salt og peber
4 store rødbeder
1 spsk akaciehonning

Skræl kartofler og skær ud i små tern. Vend ternene med lidt salt, peber, hakket timian og finthakket skalotteløg. Rør æg, fløde og sennep sammen. Fordel kartoflerne i små kokotter og hæld æggemassen henover. Sæt dem i ovnen i ca. 45 min på 200 gr.

Dernæst ordnes andebrystet og brunes hurtigt af på panden og steges færdigt i ovnen ca. 10 min på 200 gr. Herefter skal det ud at hvile.

Rødbeder skrælles og skæres i stave. Steg dem af i andefedtet og tilsæt akaciehonning, salt og peber og lidt timian og skalotteløg til sidst.

Andebrystet skæres i skiver og anrettes på de glaserede rødbeder, med kartoffel souffléen ved siden af.

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.

Afsnit

Alle serier A - Å