Serie
Mad med Mads og David

And med juleøl-sauce og ratatouille


OPSKRIFT:
Andebryst med juleølssauce og ratatouille


2 andebryster
2 juleøl
1 ds. hakkede tomater
1 aubergine
1- 2 røde peberfrugter
1 squash
2-3 store tomater
1 bundt frisk timian
1 honning
2 fed hvidløg
200 gr. jordskokker
2 scalotteløg
2 dl hønsefond
50 gr. smør
Lidt salt og peber


Dræn saften fra de hakkede dåsetomater og kom dem i bunden af et ildfast fad eller 2 små fade. Kom lidt frisk timian på. Skræl hvidløg og hak dem fint. Drys over tomaterne.

Skær auberginen og squashen i tynde skiver, gør ligeledes det samme med tomaterne. Skær peberfrugten ud i brede skiver. Læg dem skiftevis i lag i hånden og læg dem pænt i rækker ovenpå de hakkede tomater. Drys med salt og peber og hæld en lille smule øl over, ca. 1 spsk. pr. fad.
Bag ratatouillen mør i oven på 200 gr. i ca. 35- 40 min.

Snit andebrysterne i skindet og steg dem gyldne på skindsiden, på en varm pande. Steg dem færdige i ovnen i ca. 15-20 min. Hæld afkoget fra fadet i ølsaucen, når andebrysterne er færdige.

Skær jordskokkerne i mundrette stykker og steg dem møre på panden i andefedtet. Tilsæt 1 tsk. honning og 1 spsk. balsamico, samt 1 dl. øl og lad det simre.

Kog øllet ned (ca. 2,5 dl) i en lille gryde. Når øllet er reduceret til ca. halvdelen, tilsættes hønsefond eller bouillon og lidt honning. Lad det simre videre. Når andeafkoget er tilsat, kommes ca. 50 gr. smør i og saucen blendes op med en stavblender.

Skræl scalotteløgene og snit dem i fine ringe. Kom dem på panden til jordskokkerne.

Anret andebrysterne i skiver ovenpå jordskokkerne med ølsaucen henover. Pynt med frisk timian og server ratatouillen ved siden af.
21/12/2018

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.