¨

Serie Mad med Mads og David

28:38

Dette afsnit

Æblecrumble og lakseroulade

25/09/2020

Mads har besøgt KysØko lidt uden for Næstved, som har ikke mindre end 80 æblesorter. David bruger æblerne til både en lakseroulade som forret og en æblecrumble som dessert.



OPSKRIFT:
Æblecrumble og lakseroulade

ÆBLECRUMBLE

4 – 6 æbler
50 gr sukker
100 gr. Pekannødder
100 gr granola
2 tsk. honning
1 tsk. Kanel
½ dl æblemost
100 gr smør
2 dl fløde


Skræl æblerne og skær dem i både.
Kom sukker, honning og knuste nødder i.
Rør granola, smør og kanel i.
Fordel det i små cocotter eller et stort ildfast fad. Kom lidt most på og kom evt. en smule chartreuse i eller anden spiritus.
Bag æblerne møre i ca. 20 min ved 200 grader.

Pisk en flødeskum.

Server desserten lun med flødeskum til.


LAKSEROULADE MED ÆBLER

200 gr Koldrøget laks
4 æbler
200 gr friskost eller creme fraiche 38%
Lille bdt purløg

Kom friskost i en skål. Skær æblerne i små tern og vend dem op i. Hak purløg fint og vend i.

Skær laksen i tynde skiver og læg den ud på husholdningsfilm i en rektangelform.
Smør æblecremen ud på laksen og rul den forsigtigt rundt på den lange led, til en lang pølse.
Hold den sammen i filmen og opbevar den på køl til den skal skæres i skiver (uden filmen).

Anret skiverne med friske krydderurter. Server evt. med brød eller salat til.

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.

Afsnit

Alle serier A - Å