Larm om natten inde hos naboen fik en 59-årig mand fra Errindlev på Lolland til at tænde af.
I hvert fald besluttede han sig for at hælde benzin på naboens bil og sætte ild til den. Men midt i den 59-åriges handling nåede to vidner i nærheden at reagere og slukke ilden med det samme.
Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
En patrulje kom til stedet kort efter og anholdte manden, som nu bliver sigtet for brandstiftelse.