Voldsom brand i Nakskov: Brandvæsnet kæmper mod flammerne

Alt disponibelt mandskab blev søndag morgen sendt til en beboelsesejendom i Nakskov, efter en voldsom brand brød ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en beboelsesejendom på Vestenskovvej ved Næsby, sydvest for Nakskov, har en voldsom brand søndag morgen raseret. 

Lolland-Falster Brandvæsen modtog klokken 05.53 en anmeldelse om branden, som kunne ses på lang afstand. 

I løbet af kort tid, blev alt disponibelt mandskab sendt til stedet, oplyser TV ØSTs fotograf på stedet. 

Folketidende skriver, at branden havde så godt fat, at det i første omgang var svært for røgdykkere at komme ind i bygningen. 

Ubeboet bygning

I første omgang troede brandvæsnet, at bygningen var beboet, da der holdt en bil i garagen. 

Men ifølge Folketidende var bilens kobling ødelagt og den har holdt der i flere måneder. 

Derfor kunne brandvæsnet ånde lettet op, da det viste sig, at bygningen var ubeboet. Så sent som i lørdags blev det sidste indbo kørt bort.

Politiet var talstærkt til stede, dog kender man endnu ikke brandårsagen. Politiets teknikere skal nu undersøge brandstedet.

Det er tredje gang på få år, at der er brand i samme hus. Denne gang er ejendommen totaltskadet og delvis styrtet sammen efter branden.

Se flere billeder øverst i artiklen.


Nyhedsoverblik